FAQ

Hvad er Disc Golf?

Disc Golf kan bedst beskrives som en afart af traditionel golf, hvor golfkøllen og golfkuglen er skiftet ud med en særlig frisbee (disc), og selve hullet erstattet med en specialdesignet disc golf kurv. 


Det gælder så om at kaste discen (frisbee'en) ned i kurven på færrest mulige kast. 

  • Første kast på hvert "hul" kastes fra tee-stedet.
  • Efterfølgende kast udføres, fra dét sted, hvor discen lander.


Du kan se de officielle og fuldstændige regler på PDGA's website.

Dreamstime_l_55422691
Hvor ligger Disc Golf Baner?

Disc Golf er én af verdens hurtigst voksende sportsgrene og - alene i Danmark - er der mere end 100 registrerede baner, hvoraf langt de fleste ligger i offentlige park- eller skovområder.


I Skive finder du hele 2 offentligt tilgængelige baner:

  • En 7-Hullers bane i Gymnasieparken (egerisvej)
  • En 18-Hullers bane i Plantagen (Bjørnevej)

Hvis du er værnepligtig eller tilknyttet forsvaret, har du desuden mulighed for at benytte Skive kasernes private 9-Hullers bane, som ligger inden for basens mure.


på http://www.udisc.com kan du se et kort, over baner i nærheden.


Du kan også bruge uDisc-app'en til at føre score-regnskab, finde rundt på de enkelte huller m.m.

Hent uDisc-app'en her

Apple IOS

Android


1624244116783
Hvilket udstyr skal jeg bruge, for at komme i gang?

Det er både nemt og billigt at komme i gang med Disc Golf. Du skal nemlig ikke bruge dyrt udstyr.


Et begyndersæt med 3 discs (Driver, Midrange & Putter) kan købes fra ca. 120,- til 300,- kroner.


Som medlem af Skive Disc Golf Klub, kan du også gratis låne discs, både til træningen og hvis du selv vil ud og prøve kræfter med banerne.


Bliv medlem nu.

Img_1273
Hvor kan jeg købe Disc Golf Udstyr?

Der findes efterhånden en hel del butikker - både fysiske og online - som specialiserer sig i Disc Golf udstyr.

Hos Skive Disc Golf Klub samarbejder vi og har indgået klubaftaler med disse udbydere:

FrisBeeSport

FrisBeeSport tilbyder private og offentligekunder den helt optimale rådgivning i processen med at etablere en ny Disc Golf bane. Med over 30 års samlet erfaring i sporten kan alle udfordringer løses.


FrisbeeSport er med i hele processen - Det vil sige rådgivning ifbm. opstart, herunder kontakt til lokale instanser og fundraising, et professionelt design med udgangspunkt i kundens ønsker til sværhedsgrad og brugertype, salg af markedets bedste Disc Golf udstyr og installation af banen.


www.frisbeesport.dk



Gbase Sport

Gbase® Sport er Danmarks største frisbee shop, med et kæmpe udvalg indenfor disc golf, ultimate frisbee og catch frisbee og et sortiment der løbende udvides med nye varer og nye brands. 

Billige priser, god service og hurtig levering.

Se mere på: 
https://www.gbasesport.dk/
https://www.facebook.com/gbasesport/.


Som medlem af klubben får du rabat, når du handler hos vores samarbejdspartnere. Meld dig ind nu, og spar på udstyret.

Download
Er der forskel på discs?

Forskellige discs har forskellige forme (molds), hvilket påvirker deres bane, specielt mht. luftmodstand (drag).


Puttere har en højere profil som giver mere luftmodstand. Derfor flyver puttere langsommere end både midrange discs og drivere. Det gør puttere nemmere at kontrollere, selvom man som begynder, måske vil være uenig, indtil man få styr på sin kasteteknik.


Nogle spillere foretrækker altid at “geare ned” og kaste en langsommere disc (disc down) fordi de er nemmere at kontrollere, mere præcise og flyver mere lige.


Drivere har en skarp kant, som reducerer luftmodstanden og gør det muligt at flyve hurtigere og længere, når de kastes med god teknik og kraft.

Fordi de flyver hurtigere, er drivere sværere at kontrollere. Kast med drivere kræver også en del kraft, for at man kan opnå den ideelle flyvebane (maks. distance).


En højere armhastighed og teknisk færdighed er krævet, og dette er årsagen til, at en begynder først skal lære at kaste en putter, før man fortsætter til de hurtigere discs.

Putter-kast understreger også hvor vigtigt spin er. Man kan sige, at hvis en putter er en paraglider, så er en driver et jetfly. En paraglider kan glide gennem luften meget længe, hvorimod et jetfly falder til jorden så snart motoren sætter ud.


Forskellige slags discs har forskellige kantprofiler. Jo højere og mere stump kanten er, des mere modstand udsættes discen for.

Sk%c3%a6rmbillede%202022-02-04%20kl.%2014.56.42
Flight Numbers

Mange discs har påtrykt fire tal på oversiden. Disse tal kaldes Flight numbers, og fortæller noget om discens flyveegenskaber.  


Hvis en disc ikke har påtrykt disse tal, kan du finde dem online – f.eks. på Marshallstreet’s Flight Guide.


De fleste Disc Golf webshops angiver også flight numbers, under beskrivelsen af de enkelte discs. De fire tal står for henholdsvis: Speed, Glide, Turn og Fade, angivet i den rækkefølge, fra venstre mod højre.


Speed (Fra 1 til 14)

Beskriver den hastighed, hvormed disken kan bevæge sig gennem luften. En speed 14 Distance-Driver er den hurtigste PDGA-godkendte disc.


Discs med høj speed rating skærer gennem vinden og er derfor ideelle, når der f.eks. kastes i modvind.

Langsommere discs kræver mere kraft/fart i modvind, men er lettere at kaste mere præcist og kan oftest kastes længere i medvind.


Discs med en høj Speed-rating anbefales ikke til begyndere. Speed betyder nemlig ikke at discen flyver hurtigere, blot fordi den kan. 

Det kræver god teknik og træning, at kunne kaste dem, så de opnår den fulde flyve-længde. For de fleste begyndere, vil disse discs i stedet fade (bukke) hårdt til venstre (for en højrehåndet baghåndsspiller) næsten med det samme.


Glide (fra 1 til 7)

Glide beskriver en discs evne til at holde sig i luften. Discs med mere glide er gode til nybegyndere, hvis man vil kaste længere. 


Til gengæld påvirkes discs med et højt glide også nemmere i vinden, end discs med lavere glide. 


Det kan derfor være en god idé at bruge discs med mindre glide, når det blæser meget på banen.


Turn (fra +1 til -5)

Turn fortæller noget om, hvor meget en disc vil dreje over i samme retning som discen roterer, i den første fase af flyvningen.


En disk med en +1 rating er mest modstandsdygtig over for at dreje over, mens en -5 rating vil dreje mest og hurtigt, efter den forlader hånden.


Discs med en Turn-rating på -3 til -5 er gode til baghånds-rullere. 


Discs med høj (negativ) Turn-rating er oftest gode til begyndere, mens discs med en lav (eller positiv) Turn-rating er mere præcise i vinden.


Fade (fra 0 til 5)

Fade beskriver en discs tendens til at bøje af i modsat retning som discen roterer i slutfasen af flyvningen.


En disc med et Fade på 0 vil næsten ikke bøje af i flyvningens slutfase, mens en disc med et Fade på 5 vil bøje af, både tidligere og hårdere. 


Discs med et højt Fade bruges bl.a. til Spike- og Skip-kast, og er desuden mere pålidelige i stærk modvind.


Sk%c3%a6rmbillede%202022-02-04%20kl.%2015.06.48
Overstabil eller understabil?

Overstabil og understabil er almindelige ord brugt i disc golf til at beskrive den måde en disc flyver på (flight characteristics).  De er ikke præcise fagudtryk og kan nogle gange blive mistolket.


En overstabil disc drejer mere og hurtigere til siden hen mod slutningen af dens bane (fade) end en understabil disc gør. Den prøver derfor ”at finde jorden” hurtigere.


Når en disc kastes med høj fart, kan den - før dens fade - først dreje i den modsatte retning (turn), hvilket forlænger dens flyvetid og distance, og jo mere understabil disc’en er, desto mere udtalt vil dens turn være.

 

Nogle fabrikanter, som f.eks. Discraft™, bruger en forenklet udgave af Flight number-systemet, og angiver i ét enkelt (femte) tal, der fortæller i hvor høj grad en disc er overstabil, neutral eller under-stabil.

Jo højere dette tal er, desto mere vil discen fade, mens en negativ værdi angiver, hvor meget discen vil turne.

Diagrammet til højre illustrerer dette, baseret på et højrehåndet baghåndskast.


  Man kan også sige det sådan, at overstabile (OS) discs vil følge flyve-bane nr. 1 og 2, medmindre men kaster dem hårdt/hurtigt, mens de understabile (US) discs, selv ved mindre kraft, er tilbøjelige til at følge flyvebane nr. 3 eller 4.

Sk%c3%a6rmbillede%202022-02-04%20kl.%2015.09.39
Sk%c3%a6rmbillede%202022-02-04%20kl.%2015.09.49
PDGA. Professional Disc Golf Association

PDGA er disc golfens hovedorganisation på verdensplan. Organisationen har pt. mere end 200.000 medlemmer i 54 lande. 


PDGA er det styrende organ for sporten og sanktionerer konkurrencer for spillere på alle niveauer.

I modsætning til Dansk Frisbee Sport Union, som du automatisk bliver medlem af ved indmeldelse i Skive Disc Golf Klub, er det valgfrit om man vil være medlem af PDGA. 


Det er dog et krav, hvis man ønsker at:


  1. Deltage i PDGA-sanktionerede turneringer og få en rating (rangering)
  2.  Deltage i turneringer, hvor der dystes om pengepræmier

Det koster 20 USD om året for amatører og/eller juniorer (under 18) – altså ca. 130 kr.


Er man professionel og ønsker at deltage i de helt store turneringer (U.S. tour, majors etc.) koster et pro-medlemskab ca. 30$ - altså ca. 200 kr. Der er dog ingen events i Danmark endnu, som kræver et pro-medlemskab.


Du kan melde dig ind i PDGA her:

https://www.pdga.com/membership/select

Unnamed